Den lille danske tand-hval, der til dagligt bedre er kendt under navnet marsvin, har fået en ny glubsk fjende i de danske farvande. En fjende som biologerne længe har haft mistanke til, men som nu understøttes af DNA-beviser.
Det er Grå-sælerne, der i antal er vokset eksplosivt og med væksten også er blevet et stadigt større og større problem i de kystnære områder langs de danske kyster. Både for fiskerne men også for vores hvaler og andre havpattedyr.
For blot en ti til femten år siden, så man ingen grå-sæler overhovedet. (Halichoerus grypus). Men det er der de sidste år ændret gevaldigt på. Antallet er nærmest eksploderet i både danske og i de øvrige nordeuropæiske kystområder.
Èn der følger udviklingen nøje, er SDU-biologen og eksperten i havpattedyr, Kirstin Anderson Hansen fra SDUs Marine Biological Research Center. I takt med sælens udbredelse er der nemlig fundet flere døde marsvin langs kysterne. Marsvin der bære tydelige og synlige tegn på at være udsat for angreb. Mistanken retter sig mod grå-sælen, der i forvejen ikke går af vejen for også at æde sine artsfæller, den spættede sæl og dens unger.
SDU-biologen, mener på den baggrund, at de danske gråsæler er ved at udvikle en helt ny jagtstrategi. Hvilket hun kommenterer på Syddansk Universitet’s (SDU) hjemmeside, »Hidtil har vi ikke kunne sige med sikkerhed, hvad der var sket med disse marsvin. Måske er de døde til havs og efterfølgende skyllede op på stranden, hvor ådselsædere, som eksempelvis ræve, har ædt af dem. Men vi har også længe haft en begrundet mistanke om, at de er blevet dræbt og ædt af gråsæler. Nu har vi for første gang foretaget DNA-analyser af et marsvinekadaver og kan med sikkerhed sige, at en grå-sæl har ædt af det,« siger Kirstin Anderson Hansen, der således ikke syntes overrasket over DNA-analysens resultat, der nu både er publiceret og offentliggjort i Journal of Sea Research.
Dette studie er foretaget i samarbejde med forskere fra University of Veterinary Medicine Hannover, siger Kirstin Anderson Hansen videre og fortsætter, »gråsæler er rovdyr og de adskiller sig fra den anden sæl-art i Nordeuropa, den spættede sæl (Phoca vitulina), ved at være op til tre gange større. De opfører sig som rovdyr og jager ikke kun fisk, men også havpattedyr. Så det faktum, at en grå-sæl jager og æder byttedyr er i sig selv ingen overraskelse.
Grå-sælens jagtinstinkt og udviklingen af dette, er måske mere et udtryk for at grå-sælen er igang med at tilpasse sig den øgede konkurrence fra andre gråsæler, så selvom det måske kun virker som nogle ganske få år siden, de første skambidte og døde marsvinkadavere dukkede op på langs kysterne, er hun ikke overrasket over dette. Efterladenskaberne af et sådant sæl-angreb, efterlader det døde marsvin, kun bestående af skind og ben, helt uden kød på knoglerne. Tidligere teorier om marsvinene istedet skulle være ramt af skibspropeller eller de er kommet i karambolage med fiskeredskaber, kan nu tilbagevises efter den grundige DNA-analyse.
Derfor holdes der nu også et vågent øje med populationen af både marsvin og spættet sæler.
