Ansatte må ikke TV-overvåges: Der er netop faldet dom i Højesteret

Del med andre

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email
Højesterets dom tillader ikke kameraovervågning af ansatte

Fra en sag afgjort i Højesteret, kan man i deres afgørelses-database blandt andet læse, at anvendelse af tv-overvågning overfor en ansat, både var uberettiget og at det samtidig udløste en godtgørelse for tort.

Sagen kan næsten sidestilles med hvad embedsfolk i Fiskeristyrelsen, med Fiskeriminister Mogens Jensen i spidsen, er ved at trække ned over hovedet på fiskerne i Kattegat.

Under dække af elektronisk Monitorering af fiskeriet, er det meningen at fartøjerne i fiskeriet i Kattegat skal forsynes med flere kameraer ombord, så man kan følge fiskens vej ombord. Lige fra den takles til den lander i lasten. Undervejs skal flere kameraer også dokumentere, hvor stort et eventuelt udsmid kunne have været.

Men denne løsning med Jensen’s tv-overvågning, kan ikke undgå at inddrage privatsfæren for besætningen ombord, der konstant må føle sig overvåget og som derfor vil udgør en ikke uvæsentlig psykisk belastning for besætningen.

TV-overvågningen er ikke iorden ifølge Højesteret 
I sagsnr. BS-27412/2019-HJR er det pågældende firma og personer ikke gengivet ved navns nævenelse, men angivet ved X Aps og C.

Sagen angik for Højesteret, om der var sket uberettiget tv-overvågning af C under udførelsen af hendes arbejde hos X, og i givet fald om hun havde krav på godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1

Højesteret lagde efter bevisførelsen til grund, at X havde anvendt tv-overvågning bl.a. til at disciplinere C og kontrollere, om hun udførte sit arbejde korrekt. Højesteret lagde til grund, at denne anvendelse af tv-overvågningen over for C havde haft et betydeligt omfang og var foregået løbende.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at der var saglige og proportionale grunde til at anvende tv-overvågningen over for C som sket, og tiltrådte i den forbindelse, at anvendelsen af tv-overvågningen havde overskredet grænserne for, hvad der er tilladt efter arbejdsgiverens ledelsesret og efter den dagældende persondatalov.

Højesteret fandt, at C som følge heraf med føje havde følt sig konstant overvåget på sin arbejdsplads, og at dette havde medført en stor psykisk belastning.

Højesteret fandt på denne baggrund, at den uberettigede anvendelse af tv-overvågningen havde haft den fornødne grovhed og havde været egnet til at krænke Cs selv- og æresfølelse. Hun havde derfor krav på godtgørelse for tort.

Tortgodtgørelsen blev fastsat til 20.000 kr. En sag der iøvrigt blev ført og vundet af 3F – Fagligt Fælles Forbund.

Denne Højesterets afgørelse bør efterfølgende få både Ministeren og embedsfolkene i Fiskeristyrelsen til at tænke sig godt om, inden man hovedkuls lader Danmark alene gå forrest med en kameraløsning til den elektroniske Monitorering af fiskeriet.

Lars Tornsberg
Lars Tornsberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bliv opdateret om Bæredygtigt Fiskeri

Du vil modtage opdateringer, nyheder og andre relevante opdateringer omkring bæredygtigt fiskeri