Bør politikernes kompetencer og erfaring modsvare topchefer’s i erhvervslivet

Del med andre

Del på facebook
Del på linkedin
Del på email
Bør politikernes kompetencer og erfaring modsvare topchefer’s i erhvervslivet

»JA« – siger iværksætteren og brandingeksperten Esther Dora Rado, der samtidig sætter et stort spørgsmål ved, om vi nu har de politikere vi har fortjent. Spørgsmålet svarer hun på i en klumme i lørdagens Berlingske, hvor hun udfordrende også skriver at vi må komme levebrødspolitikerne til livs.

For selv i et demokrati som det danske, må man indimellem knibe sig selv i armen og spørge, om vi nu også har de politikere vi fortjener. For selvom vi bryster os af et af de ældste demokratier, med et Folkestyre på 179 medlemmer der bredt funderet gerne skulle repræsenteres med et udsnit af den danske befolkning, så skurer det alligevel lidt i ørene, når forholdsvis unge og uerfarne bliver politikere.

Politikere der alle har en længere varende uddannelse, som enten Cand.Scient.pol. eller BA scient.soc. og Stud.scient.adm. koblet med en lederuddannelse i fagbevægelsen eller en karriere indenfor partiet. Altsammen uden erhvervserfaring, men i lige linje et CV der tydeligt viser, at man er gået fra Folkeskolen direkte på Gymnasium til Universitet, sideløbende med et politisk job i enten fagforeningen eller partiorganisationen, uden tilknytning til det »normale« arbejdsmarked overhovedet. Hvis nogle politikere overhovedet, så er det skræmmende få, der har denne praktiske tilgang i livet.

Skoleteori uden praktisk erhvervserfaring
Den politiske elite har gennem forskellige politiske netværk konsolideret og styrket deres fællesskab, så man i dag næsten ikke kan få indflydelse på det politiske, uden i forvejen at have genneført en lang videregående uddannelse og med »venners« hjælp siden opnået et prestigefyldt embede som minister eller udvalgsformand for et specifikt fagområde. Et område der yderst sjældent befolkes af erfarne erhvervsfolk eller af folk der som et minimum, bare har 10 års erhvervserfaring fra det »virkelige« liv.

Esther Dora Rado skriver videre i sin klumme, at netop dette forhold, burde ændres så kravene til vores politikere skulle være på linje med de krav vi stiller til vores ledere, som bestrider topposter i andre erhverv. Det kunne blandt andet gøres ved at øge kravet til deres kompetencer og erfaringer, så beslutninger fremadrettet kan træffes på et mere nuanceret og oplyst grundlag.

Problemet med politikernes manglende og ringe erhvervserfaring, som erhvervsministerens og skatteministerens, samt landbrugsministerem,  der ikke har nogen nævneværdig erhvervsfaglig erfaring

Problemet med politikernes manglende og ringe erhvervserfaring, som erhvervsministerens og skatteministerens, samt landbrugsministerem,  der ikke har nogen nævneværdig erhvervsfaglig erfaring

Problemet med politikernes manglende og ringe erhvervserfaring, som erhvervsministerens og skatteministerens, samt landbrugsministerem,  der ikke har nogen nævneværdig erhvervsfaglig erfaring

En elite af politikere og embedsfolk med samme syn på sagen
Gennem årtier har erhvervsfolk og de, der holder hjulene kørende i Danmark, forsøgt at sætte fokus på problemet med politikernes manglende og ringe erhvervserfaring. Såsom erhvervs- og skatteministre, samt landbrugsminister der ikke har nogen nævneværdig erhvervsfaglig erfaring uanset partifarven.

Der burde være faglige krav, til enhver minister eller udvalgsformand, inden han / hun sætter sig i stolen for et specifikt fagområde. Med den fornødne grundviden og erhvervserfaring, står man langt bedre rustet og oplyst, for det er ikke altid nok, at embedsmændene med tilsvarende lange uddannelser, løfter de både »nye og grønne« politikere / ministre ind i fagområdet.

Så det kræver både kløgt og viden af den person, som skal være den øverst ansvarlige for et specifikt ministerium eller udvalg. Erhvervssompetenser kan senere få stor betydning for virksomheder eller organisationer, hvis det er den helt rigtige person der sidder i stolen.

Klummeskribenten Esther Dora Rado skriver videre i Berlingske, at mange i hendes generation tidligt aspirerede til at blive politiker, ganske parti-uspecifikt i øvrigt, og de blev alle anset som værende fantastisk ambitiøse, som alle klappede af.

Klumme-skribenten ved ikke selv hvad der drev dem. Om det var en stærk tro eller blot en halvnaiv overbevisning om, at kunne ændre et land til det bedre, med kun en studentereksamen og elevrådspost under armen og ellers helt uden erfaring fra det virkelige liv. Uagtet at Folketinget i bedste fald burde repræsentere det bredde udsnit af befolkningen. I stedet er jobbet blevet til famøse 15 minutters berømmelse og drømmen om at være en del af det retoriske rotteræs, skriver Esther Dora Rado.

Kejserens nye klæder stunt
Hun føler at vælgerne kritikløst har ladet sig forføre af dette, som hun beskriver som »Kejserens nye klæder« stunt. Med smarte replikker og spindoktor-hjulpet retorik, samt udfald på hinanden, med gennemskuelig og falsk appelleren. Man har fuldstændigt glemt hvori faren i den demokratiske opstilling vi har i dag er. En fare der giver os det vi har fortjent, hvis ikke vi stiller krav og er kritiske samt læser de politiker-CV’er der klart fortæller os hvem de mest egnede til jobbet som folkevalgte er. Gerne og selvfølgeligt inden vi stemmer på valgdagen, påpeger Esther Dora Rado.

Essensen i alt dette er, hvornår drejer det sig om Danmark og ikke om at en taburetklæbende politiker skal gøre karriere eller ej. Fald ikke for pladderromatikken, skriver klummeskribenten videre og henviser i den forbindelse til politikere der havner på de her genialt indlysende sammensatte poster, som eksempelvis fiskeri- og ligestillingsministeren der også har Nordisk Råd under sig. (Er det pga. kvotefællesnævneren eller hvad). Hvor man på forhånd ved, at jobbet alligevel helst ikke skal gøres, hvis det er for tæt på et valg, for Gud forbyde det, at modparten vinder og siden kan tage æren for det? Er det dér, det handler om Danmark. Et sted i krydsfeltet mellem genvalg og spænden ben for modparten?

Et cirkus og et spil for galleriet, som seriøse erhvervsfolk og forskere samt erfarne fagfolk ikke gider og som måske af samme årsag, ser vi ikke mange af disse kompetente og erfarne folk på posterne som enten ministre eller udvalgsformænd. Det er som klummeskribenten i Berlingske beskriver som et spil for galleriet. For det er ikke lønnen, men som hun siger, fingerpegningen, selvsmagningen, flosklerne, de latterlige opstillinger med 40 politikere presset ind foran et kamera på gangen på Christiansborg, så det ligner køen til toilettet på Roskilde Festival. Det er de åbenlyse selvmodsigelser i, når politikerne siger, vi skal arbejde længere, inden vi skal på pension. Det gælder bare ikke for dem selv. Det er »gamet«, fedtranden af spindoktorer og alt det pladder, der skal siges, før man kan komme til en pointe (tal nu normalt). Det er spillet for galleriet, der skal til for valg og genvalg, som gør politik og jobbet som politiker useriøs og uappetitlig for dem, der bare ønsker at løse en opgave.

Derfor understreger Ester Dora Rado, at politik ikke bør være en karriere for levebrødspolitikere. Tværtimod så bør det mere handle om at løse Danmarks udfordringer og problemer.

Så husk næste gang der er valg:

  • For det første må vi som vælgere sikre os, at vi lever op til det ansvar, demokratiet byder os – nemlig at gøre vores hjemmearbejde ordentligt, inden vi stemmer.
  • For det andet skal vi altså til at stille nogle forbandede klare krav til niveauet derinde og ikke lade os spise af med, at en tudsegammel grundlov skal forhindre forandring, så de kan blive ved med at udleve deres våde embedsvældedrøm.

Det er vores og folkets regering og de mennesker, som nu skal bygge Danmark 2.0 post-corona. For det er bydende nødvendigt, at Danmark må komme konceptet om levebrødspolitikere til livs, gerne før end siden.

Lars Tornsberg
Lars Tornsberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bliv opdateret om Bæredygtigt Fiskeri

Du vil modtage opdateringer, nyheder og andre relevante opdateringer omkring bæredygtigt fiskeri