Der er gået grøn symbol-politik i dansk fiskeri, der med ført hånd af den rød-grønne venstre-fløj og Socialdemokratiet har skelsat og polariseret dansk fiskeri med indførelsen af et nyt statsligt mærke til fisk fanget med respekt for havet og havbunden. Tilbage sidder størstedelen af de danske trawlfiskere med fornemmelsen af at være sat udenfor døren og til vægs, selvom de fanger størstedelen af de danske fisk. (80 til 90 procent).
Mere imponerende er det, at den før så upartiske og neutralt reagerende Fiskeristyrelse, nu lægger ryg til Miljø- og Fødevareministeriets politisering af fiskerierhvervet, for at tækkes et kystfiskeri, der i dag er udfordret på rigtig mange områder, såsom færre fisk kystnært pga. kvælstof- og fosfor forurening fra både landbrug og overløb fra byernes rensningsanlæg. Men også af lukkeperioder og kvotereduktioner for de mest populære fiskearter der fiskes og sælges. Desuden har sælerne rundt vores kyster nu nået et antal, hvor de er en direkte trussel mod kystfiskeriet med mindre både under 17 meter. De plyndre garnene for gode spisefisk og skambider dem så værdien fuldstændigt forsvinder og de ellers så givtige ture til fiskepladsen kystnært, istedet bliver til en underskuds-forretning der vedholdende øger omkostningerne og som direkte kan kuldsejle de fleste kystfiskeres økonomi
Så nyheden i Ministeriets pressemeddelelse om et nyt statsligt mærke til fisk, gælder ikke for alle fiskere. Det skinner tydeligt igennem i den netop udsendte pressemeddelelse, hvor man retter opmærksomheden på det nye fiskerimærke, under overskriften, »Nyt statsligt mærke til fisk fanget med respekt for havet og havbunden.« Overraskende for nogle, men ikke for de fleste, for det syntes ellers i forvejen at være tilfældet for alle fisk fanget i det danske fiskeri – respekt for havet og havbunden.
Men med den hårdtopdelte udmelding omkring trawlfiskerne (B holdet) og garn, line og tejnefiskeriet (A holdet), så har man delt dansk fiskeri i to. Her skærer man dybt og sætter skelpæle mellem fiskerne, med dét miljøorganisationerne sammen med Folketingets rød / grønne fløj, kalder for kystfiskeri med skånsomme redskaber.
Man lægger på den måde afstand til en anden og endnu større del af de danske fiskere der fisker med trawl, men som leverer langt de fleste fisk (mellem 80 og 90 procent) og i bedste kvalitet (sorteret, pakket og hurtigt nedkølet) fra større fartøjer med komfortable og sikkerhedsmæssige optimale forhold for besætningen ombord. Fartøjer som nyder respekt fra andre EU fiskeri-nationer, for effektivt at kunne lande fisken, nænsomt og skånsomt i ubrudte kølekæder og med et langt bedre Co2 regnskab pr. kg fanget fisk, end man ofte ser fra de mindre både der ellers dagligt lander deres fangster lokalt. I lokale havne, der i forvejen er udfordret med en logistik, at få transporteret fisken videre hurtigt nok.
Nogle vil kalde den nye mærkningsordning, for et kæmpe tilbageskridt
Et tilbageskridt hvor de læner sig op af en både gammel og forstokket samt meget stereotyp opfattelse af dansk fiskeri, som et museums-fiskeri på aftægt. Flere grønne miljøfolk syntes at hænge fast i denne meget forældet og underligt romantiseret opfattelse af dansk fiskeri, med en nærmest glorificering af specielt garn, line og tejne-fiskeriet. Selv om netop dette fiskeri har det svært kystnært med en skræntende økonomi for mange af kystfiskerne.
»Naturskånsom« mærket findes allerede som en MSC mærkning (Det blå fiskemærke).
Et mærke som langt størstedelen af det danske fiskeri og trawlfiskeri er certifiseret efter. En MSC certificeret (80 procent for dansk fiskeris vedkommende), med MSC-fiskeristandard (Marine Stewardship Council). Et kvalitetsmærke MSC, der bruges til at vurdere om et fiskeri er veldrevet og bæredygtigt. Den afspejler den mest opdaterede forståelse af internationalt anerkendt forskning og forvaltning indenfor fiskeriet. Standarden er udviklet internationalt i samråd med forskere, fiskeindustrien og miljøgrupper.
Det er som ny vin på gamle flasker, for det nye findes allerede i den gamle MSC mærkning. Men det tilsidesættes desværre i regeringens nye udspil om det nye fiskerimærke »Naturskånsom«. Her præciseres det, at det kun kan benyttes af fiskefartøjer under 17 meter og samtidig pålægger man fiskerne, at fangstrejserne skal være korte og redskaberne må kun være de skånsomme redskaber, som garn, line og tejner og fiskearterne skal selvfølgelig være fanget fra en bæredygtig bestand. Hvis man her tilføjer trawlfiskeriet også, så er det i øvrigt noget der allerede foregår efter ICES’s årlige anbefalinger. (Det internationale Havforskningsråd, som EU-Kommissionen kvote-rådgiver ud fra hvert år).
Så venstrefløjens og Socialdemokraternes fælles fødevaremærke »Naturskånsom« kan kun betragtes som et politisk indgreb overfor et fiskeri-erhverv, der ellers siden midten af nullerne, og med indførelsen af de individuelle omsættelige kvoter, ubetinget har stået for et veldrevet og styrket dansk fiskeri, der i dag har en førerposition i forhold til vores europæiske kollegaer.
Desværre har Regeringen og dets støttepartier en fuldstændig manglende forståelse for et fiskerierhverv, der i mange år har været i balance og i økonomisk vækst, men nu istedet er blevet overskygget af socialdemokraters måske allerstørste problem, nemlig deres misundelse og jalousi, der her med »Naturskånsom« fiskerimærket, ødelægger og deler dansk fiskeri i et A og B hold. For hvis kystfiskerne må kalde deres fisk for »Naturskånsom«, hvad kalder man så trawlfiskernes landet fisk?
Det nye mærke trækker også bekymrede miner i resten af fiskeriet, for hvis efterspørgslen stiger for meget og for hurtigt efter disse skånsomt fanget fisk, så kan man med kystfiskernes nuværende landede mængder af fisk få svært ved at følge med efterspørgslen. Så hvis udbud og efterspørgsel også virker her, vil det i en mangel-situation give høje priser og færre fisk, hvilket hurtigt kan skræmme forbrugerne væk og i sidste ende betyde et endeligt farvel til ordningen.
Men glædeligt er det med et mærke som »NaturSkånsom« for fisk, for med dette går Danmark ubetinget i front globalt med en statslig mærkningsordning, selvom mærket egentligt burde være for alle danskfanget fisk, der iøvrigt overholder alle internationale regler om bæredygtighed, og med et stort hensyn til havmiljøet.
