Kattegat-fiskerne, der med jævne mellemrum fisker i området omkring de store sejlruter gennem Storebælt, fanger meget andet end fisk. Hvert år passeres Storebælt af over 20.000 store fragtskibe og krydstogtskibe, der desværre ikke nøjes med »at tømme natpotten ud over skibssiden«, som en Nordjysk fisker udtrykker det.
Hummerfiskeren Thomas Christiansen fra Læsø, fortæller videre, at her sker det ikke så sjældent endda, at hummertrawlerne i dette øvre trafiksepareringssystem mellem Kattegat og Østersøen, fanger de store skibes efterladenskaber. Alt muligt skrammel og affald, sågar halvfyldte malerbøtter, der til fiskernes store fortrydelse og irritation, ofte lækker indholdet af miljøfarlige væsker ud over en værdifuld fangst af jomfruhummer. En fangst der efterfølgende bare kan destrueres, fordi nogle »luddovne« søfolk åbentbart finder det noget nemmere, at komme af med affaldet ved at kaste det over bord og ikke som loven byder, at samle skidtet sammen og indleverer det til deponi, næste gang man anløber en havn.
»Bifangst« i Jomfruhummer-fiskeriet
Denne bifangst er ikke altid torsk, som der tales så meget om i tiden, nej det er som oftest kemikalier eller malerbøtter, som vist på billedet. Affald der taler sit eget uhyggelige og meget tydelige sprog. Så selvom trawl i mange »grønne biologers« øjne er bundskrab og altødelæggende, ja så fisker det altså også miljøskadeligt affald op fra den selv samme havbund, hvor fisk og bundfauna ellers ville tage varigt skade og dø.
Så samme biologers mening og ytringer om, at det kun er fiskerens skyld at havmiljøet ændres, har en langt mere og endnu større forklaring i andre skibes udsmid af miljøaffald og skrammel, der til stadighed henkastes i havet og som besværliggør og nærmest umuliggør livet i havet for både fisk, dyr og bundfauna.
Ændringer af havmiljøet
Selvsamme fisker Thomas Christiansen, havde under Protestmødet i sidste måned i Aalborg, et indlæg om netop »bifangsten« og forureningen af vores indre danske farvande. Her forklarede den Nordjyske fisker, at Kattegat er nøjagtig 3 gange så stort i areal som hele Sjælland, og at der på Sjælland bor 2,6 millioner mennesker ialt. De påvirker utvivlsomt også naturen. For der er både veje, huse, togskinner, lufthavne, marker der bliver pløjet samt biler og lastbiler i massevis. Og ikke nok med at de er der – de sviner også – ret meget endda og mere end de selv kan holde rent.
De sjællandske rensningsanlæg kan slet ikke følge med, for politikerne synes åbenbart det er langt sjovere at klippe snore over til vindmølleparker end til kloaker og rensningsanlæg. Derfor sker det ikke så sjældent, at der er overløb fra de fleste sjællandske rensningsanlæg, når det regner eller når der er spidsbelastning. Det vil sige på jævnt dansk, at urenset spildevand løber ud i havet direkte, vel og mærket spildevand der indeholder alt fra medicinrester til pesticider og tungmetaller m.m. – så Velbekomme.
Alvoren heri understreges af, at der til stadighed, fra Københavns Kommune på årsbasis, løber ca 4,5 millioner m3 urenset spildevand direkte ud i havmiljøet. Omregnet svarer det til 21 fulde tankbiler i timen 24/7/365. Så hjælper det altså ikke, at københavnerne spiser økologisk og sparer lidt på strømmen. Ovenikøbet skal disse tal tillægges udslip fra alle de andre kommuner på Sjælland.
Derudover, som Thomas Christiansen også har henledt opmærksomheden på, så sejler der i tusindvis af fragtskibe og andre fartøjer igennem Kattegat hver år. Fiskerne er deres skraldemænd, og det er med den nordjyske fiskers egne ord, ikke kun natpotten de tømmer i havet, når de sejler forbi, men også miljøfarligt affald og andre »gode« sager.
Så næste gang biologer og andet godt folk vil skyde Havets problemer over på fiskerne, der med 129 fartøjer i Kattegat, hvor færre end 250 fiskere dagligt fisker, når vejret er til det. At så få fiskere, skulle påvirke Kattegat ligeså meget som 2,6 mio sjællændere – så hører enhver sammenligning op. Så måske skulle »biologerne« og andre kritikere af fiskeriet begynde, at ændre fokus, inden de fremkommer med deres ubegrundede beskyldinger, om at det altid er fiskernes skyld når noget går galt i havet.
