Vi har i de seneste år haft flere tilfælde af yderst ekstreme vejrforhold, hvor alle taler om den globale opvarmning og de stadigt større klimaforandringer.
Havene spiller her en ikke helt uvæsentlig rolle og er langt mere afgørende for, hvordan klimaet udvikler sig. Klimaet har derfor en overordnet rolle at spille i økosystemerne i havet.
Men hvordan vil ændringer i jordens klima påvirke fiskene i havet ?
Menneskenes indflydelse på klimaet er nærmest blevet indiskutabelt og forskerne mener, at de menneskeskabte emissioner af drivhusgasser for øjeblikket er de højeste i historien og de mener samtidig, at de seneste klimaændringer allerede har haft vidtgående og mærkbare virkninger på vores klode.
Fisk flytter til koldere havområder
Ligesom de fleste mennesker har fisk en temperaturpræference, men i modsætning til os har fiskene ikke noget til at regulere temperaturen med. Derfor migrerer fiskene, når havet bliver for varmt i et område. De flytter sig til koldere vande.
På verdensplan er hav-opvarmningen størst nær overfladen, og de øverste 75 meter, er i perioden mellem 1971 og 2010 blevet opvarmet med ca. 0,11 grader Celcius. Det er meget sandsynligt, at havområder med høj overflade-saltindhold, hvor fordampning er dominerende, er blevet mere saltholdigt, mens områder med lav saltholdighed, hvor nedbøren har domineret, er blevet mere ferske siden 1950’erne. Disse regionale tendenser inden for havets saltholdighed giver indirekte bevis for ændringer i fordampning og nedbør over havene og dermed for ændringer i den globale vandcyklus.
Opblomstringen af Phytoplankton i de nordlige havområder, spiller også en vigtig rolle i migrationen af fisk. Denne opblomstring af plankton er selve livsnerven i økosystemet i de nordlige havområder. Plante-planktonen udgør derfor en vigtig fødekilde for dyreplankton og bunddyr, som igen bliver spist af fisk og andre havpattedyr.
Lokalt i Danmark mærker man også til klimaændringerne
Ændringerne for livet i havet omkring Danmark, er også mærkbare og det har fået Danmarks Radio P1 orientering, til i en udsendelse at kigge nærmere på hvorfor vigtige fiskearter for Danmark, som torsk og sild samt rødspætter i de seneste 15 år har flyttet sig længere mod Nordvest i blandt andet Nordsøen. (red. ind i britisk zone).
I udsendelsen havde man inviteret fisker Tamme Bolt fra Thyborøn i studiet og DTU Cheffiskerikonsulent Jørgen Dalskov.
Emnet i udsendelsen var fiskens vandring mod nord og hvilken betydning det i givet fald vil have på fiskeriet i og omkring Nordsøen specifikt. Tamme Bolt kunne som fisker, med 300 havdage om året og fingeren på pulsen i Nordsøen kun bekræfte, at specielt torsken flytter nord og nordvest på sammen med kuller og kulmule. Han forudsagde ved samme lejlighed, at om ikke så mange år, ville dette betyde, at over halvdelen af den fisk Bolt lander, skulle hentes længere mod nord og det i så fald sige i britisk farvand. Men Tamme Bolt understegede samtidig, at selvom der var færre torsk i Nordsøen, var og er det ikke ensbetydende med at torskebestanden er blevet mindre, men istedet at bestanden af torsk nu bare befinder sig et andet sted.
Cheffiskerikonsulent ved DTU Jørgen Dalskov kunne kun give Tamme Bolt ret. Fiskene flytter sig og det vil i det tilfælde at briterne ikke vil dele farvand med EU, få uoverskuelige konsekvenser for dansk fiskeri. Det er helt afgørende, at EU’s chefforhandler Michel Barnier’s sammenkædning mellem briternes adgang til det europæiske fællesmarked og EU fiskernes adgang til britisk farvand, uløseligt hænger sammen. Vigtigere end nogensinde tidligere, da klimaændringerne ellers vil få en endnu større indvirkning negativt på dansk fiskeri.
Overraskende udmelding om arter der ellers søger mod Nord
Udsendelsen på P1 Orientering vil dog mest blive husket for udmeldingen fra DTU’s Cheffiskerikonsulent Jørgen Dalskov der til slut i radioprogrammet, trods de officielle udmeldinger fra både fiskerimyndighedernes og forskernes side, om færre torsk Østersøen og Kattegat, istedet kunne fortælle at torsken i den Vestlige Østersø har det nogenlunde godt og at det også går fremad og godt for torskebestande i både Kattegat og Skagerrak – så det er åbenbart ikke så skidt endda.
Hvis man ønsker at dykke dybere ned i det komplekse klimasystem og dens indvirkning, så læs tema-siden fra det Norske Havforskningsinstitut her. (norsk) eller rapporten fra Science (engelsk)
