Det er på tide, der kommer reelle fakta på bordet omkring kvælstof. Det er ikke ligemeget om det er i Ammoniak- eller nitratform, siger faglig konsulent i interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, cand.agro. Poul Vejby-Sørensen i en kommentar til Miljø- og fødevareministeriets nyligt fremsendte pressemeddelelse.
Her skrev Miljø- og Fødevareministeriet, at dele af datagrundlaget som benyttes i beregningen af kvælstof- og fosforudledningen muligvis indeholdt fejl, hvilket kunne betyde, at der gennem årti’er er udledt mere kvælstof og fosfor til havet end opgjort i de officielle beregninger.
Poul Vejby-Sørensen mener, at fejl i disse myndigheds-data i langt højere grad skyldes ukontrolleret udledninger fra byernes rensnings- og spildevandsanlæg til vores kystnære vandområder end det skyldes landbrugets udledninger fra markerne.
Dette kommunale spildevands kvælstofindhold er i ammoniakform, som er iltforbrugende og giftigt for fisk, mens landbrugets udledning er i nitratform, som ikke er iltforbrugende og derfor ikke giftigt for fisk. Derfor er spilde- og kloakvand fra byerne langt farligere og meget værre for miljøet end udledningerne fra landbrugsjorden.
Ministerium erkender da også fejl i miljødata, da mange rensnings- og spildevandsanlæg end ikke registrerer omfanget af deres udledninger, hvilket har fået Poul Vejby-Sørensen’s påstand om, at udledninger af spildevand overhovedet ikke er under myndighedernes kontrol, mere vind i sejlene.
Han forklarer videre overfor Indblik.net, at spildevandets fosforindhold, som gennem årtier er udledt fra både toiletter og vaskemaskiner, stadig ligger i recipienternes sediment og fremtvinger fysiologiske kvælstofbegrænsninger i de kystnære farvande. Hvorimod landbrugets dyrkningsflade stort set ikke udleder fosfor, når afvandingen er i orden. Men der kan selvfølgelig opstå problemer med oversvømmelser omkring dårligt vedligeholdte vandløb og i forbindelse med vådområder, der gør fosfor vandopløseligt og mobilt, understreger den faglige konsulent for Bæredygtigt Landbrug og fortæller derudover at spildevand også indeholder oceaner af kemiske forbindelser, herunder hormonlignende stoffer, som hverken ministeriet eller rensningsanlæggene har styr på.
Spildevandet er synderen, men det er landbruget der betaler
»Det gør kun ondt værre,« siger Poul Vejby-Sørensen, »for det djævelske ved situationen er, at fosforudledningen fra især spildevandet via de stærkt kritiserede kvælstof (computer -modeller) fører til restriktioner på landbrugets vigtigste plantenæringsmiddel, kvælstof,« pointerer den faglige konsulent Poul Vejby-Sørensen og siger videre, at slendrian i kommunernes spildevandshåndtering fører til urimelig afstraffelse af landbruget
Overfor Indblik.net fortsætter han, at der er tale om en systemfejl i vandmiljøindsatsen, som forskerne har lukket øjnene for, og som politikerne ikke forstår den fulde økonomiske omfang af. Fejlen betyder groft sagt efter Poul Vejby-Sørensen’s mening, at når rensnings- og spildevandsanlæggene lukker fosfor ud i fjordene, er reaktionen fra myndighedernes side, ikke at begrænse disse udslip, men i stedet at stille nye og større krav til landbruget om at reducere deres udledning af kvælstof. Det giver bare ingen mening.
Den faglige konsulent påpeger fejl i ministeriets målinger
Det er nedbørstallene fra DMI, som forskerne lægger ind i deres komplicerede regnemodeller, og hvis de er forkerte, bliver regnestykkerne selvfølgeligt også forkerte.
Men det er stadig en gåde for Poul Vejby-Søresen, hvorfor ministeriet ikke har gennemført de målinger af overfladevandets beskaffenhed, som de er forpligtet til og som er krævet af Eu-Kommissionen gentagne gange. For uden disse data er der ingen der ved, hvad der løber gennem vandløbene og derved hindre man både en bedre vandkvalitet og man hindrer også samtidig en bedre økologisk tilstand. Ministeriet slår ud med armene og kender intet om årsagen til alt det, som landbruget bliver beskyldt for og fejlagtigt lægger skuldre til.
Du kan læse hele artiklen skrevet af Kaj Mieritz for Indblik.net her
