Norske forskere undersøger om fiskeolie kan forebygge smitte med Corona

Del med andre

Norske forskere undersøger om fiskeolie kan forebygge smitte med Corona

Produkter, som Den originale Møller’s Tran – der er Norges ældste mærkevarer, grundlagt af apotekeren Peter Möller tilbage i 1854, har sammen med flere andre tran-produkter og fiskeolier fået forskernes opmærksomhed, da man har lagt mærke til at færre af de, som tager tran-produkter og fiskeolie, bliver smittet af Corona-virus.

Derfor efterlyser forskerne nu flere folk, som vil være med i et forsøg. Et forsøg der skal undersøge og understøtte rigtigheden af, at når man indtager fiskeolie eller tran-produkter, så mindskes risikoen for at få Corona, og hvis man bliver smittet, så ser det ud til at man bliver mindre syg og dermed kommer lettere igennem smitten.

Målet er at finde ud af om det er livstilen omkring de sædvanlige brugere af tran og fiskeolier, der giver den positive resistens overfor Corona-virus, eller om det er de virksomme stoffer i tran- og fiskeolie-produkterne, der har indvirkningen.

Projektet bliver ét af de største forskningsforsøg der nogensinde er gennemført i Norge og målet er at få 70.000 deltagere ind i forsøget, hvor de regelmæssigt i en periode indtager enten placebo eller tran.

Til Forskning.no siger læge Arne Søraas, der dagligt leder afdelingen for Mikrobiologi ved Oslo Universitets-sygehus (OUS), at man allerede har deltagere nok til forsøget, men jo flere desto bedre. Specielt vil den norske læge og forskningsleder gerne have så mange forskellige undergrupper og entiteter i befolkningen med som overhovedet muligt, så undersøgelsen får størst mulig videnskabelig evidens.

Som det ser ud i dag, har folk med baggrund fra mere sydlige himmelstrøg, og som er en smule mørkere i huden, en tendens til at blive mere alvorligt syge af Covid-19 og de er derfor indlagt længere på sygehusene. Det er noget af det som forskerne gerne vil have afprøvet, om tran også her giver en større chance for at komme nogenlunde sygdomsfrit igennem et Corona-forløb.

Det er stadigt muligt, ifølge den norske forsker, at tilmelde sig undersøgelsen, som vil have sin afslutning i starten af sommeren 2021. Deadline for tilmelding vil være indtil midten af marts måned. Folk der allerede inden tilmeldingen, jævnligt har taget D-Vitamin eller andre tran-produkter, vil ikke komme i betragtning i forsøget.

Den norske læge Arne Søraas mener iøvrigt, at der er et andet og ligeså vigtigt aspekt ved undersøgelsen, som kan bidrage positivt til at forbedre vaner i befolkningen. Mange i Norge, har typisk tendens til lave D-vitamin-niveauer om vinteren, hvor flere sygdomme er associeret til netop det manglende indtag af D-vitamin. Sol-mangel og for lidt fed fisk på middagsbordet, er de væsentligste årsager.

Til sommeren skal de norske forskere koble resultaterne sammen, hvor det vil vise sig, hvem der fik Covid-19 og om sygdomsforløbet var meget forskelligt fra om de enten fik tran eller placebo. Håbet er selvfølgeligt, at blandt de personer som fik tran, enten ikke var smittede med Corona eller de havde fået et langt mildere sygdomsforløb.

Forskningen og undersøgelsen er delvist finansieret af virksomheden Orkla, som blandt andet fremstiller Møller´s tran, der netop er kendt for sit høje indhold af D vitamin og Omega-3 fedtsyrer, som menes at have en gavnlig effekt på kroppens forsvar mod Covid-19.

 

Lars Tornsberg
Lars Tornsberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bliv opdateret om Bæredygtigt Fiskeri

Du vil modtage opdateringer, nyheder og andre relevante opdateringer omkring bæredygtigt fiskeri