Der er tale om én af Danmarks aller-dygtigste fiskere, der med sin sorte fjerdragt troner op med en højde på ca. 90 cm, en fugl der æder mellem 300 og 600 gram fisk dagligt.
Det lyder måske ikke så alamerende, men netop det store antal af skarv i Danmark, der ikke er kræsne og som spiser næsten alle fiskearter i alle størrelser, vækker alligevel berettiget frygt og bekymring hos erhvervs-fiskerne. Fiskere der således må se deres erhverv blive ædt op af en forhistorisk fugl, som gennem tiderne har været jagtet netop pga. dens glubende appetit på spisefisk. Fisk som istedet for fugleføde, kunne være endt mere værdifuldt på familien Danmarks middagsbord.
I den sidste vurdering af skarvens prædation, skrevet af DTU forsker Niels Jepsen, fandt man på det tidspunkt, at skarven omsatte næsten 9.000 tons fisk om året i Danmark. Det er ikke blevet mindre siden – nok snarre tværtimod.
Èt eksempel som afskrækker, er fra Ringkøbing Fjord
Her havde man i starten af nullerne et samarbejdsprojekt mellem DFU (Danmarks Fiskeriundersøgelser) og DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) samt Skov & naturstyrelsen og det daværende Ringkøbing Amt. Her havde man på dette tidspunkt 2000 skarvreder, svarende til 4.000 skarv der havde et fjordområde med tilstødende åer på 300 kvadratkilometer at boltre sig i.
Her kunne man konstaterer, at over en periode på bare et årti, faldt antallet af fangster af fladfisk (1.200.000 kg) og ål (40.000 kg) til næsten ingenting. En graf der helt flugtede med, at mens antallet af skarvreder i Fjorden (2.200 reder i 2003) steg, så faldt fiskeriet tilsvarende dramatisk.
Et andet markant resultat fra området, var undersøgelsen af en øre-stens analyse af over 5.000 gylp fra skarv. Her fandt man, at næsten 1.400.000 små skrubber og 210.000 små rødspætter havde ladet livet til skarven. Ligeledes havde de sultne skarv også ædt 30.000 lakse smolt og 38.000 ål samt mange andre arter, der heller ikke overlevede mødet med denne, for nogle få ornitologer, »så prægtige fugl«.
Dvs. at kun halvdelen af laksene overlevede turen gennem fjorden og næsten ingen af ørrederne havde overlevet samme tur.
Vi har med en fugl at gøre, som ødelægger det for rigtigt mange fiskere, det være sig bundgarnsfiskere, dambrugere, fritids- og lystfiskere samt erhvervsfiskere.
Det er måske på høje tid, at tage [forvaltningsplanen for skarv](https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2016/skarv.pdf) op til fornyet overvejelse. Det sidste estimat over hvor mange ynglede skarv der er i Danmark er mindst syv år gamle (31.000 par), men dertil skal lægges de trækkende fugle der fra Nord flyver sydover om vinteren. Så tallet kan meget vel være meget højere end først antaget.
Forvaltningsplanen for skarv for 2016 til 2020, anbefaler regulering for antallet af skarv og anviser følgende forvaltningsredskaber:
- Afværgemidler, som eksempelvis overdækning af bundgarn, skal anvendes, hvor det er muligt.
- Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv for at beskytte bestande af snæbel, laks, stalling, ørred og ål – ved vandløb og søer – i fredningsbælter for vandrefisk – på rastepladser ved udvalgte vandløb og søer.
- Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv for at beskytte fiskeri med bundgarn og ruser.
- Naturstyrelsen kan give tilladelser til regulering af skarv i udpegede områder på fiskeriterritoriet for at beskytte opvækstområder for fisk.
- Naturstyrelsen kan i udpegede områder (jf. planens bilag 2 og 3) give tilladelse til regulering af ynglekolonier med henblik på at undgå, at nye kolonier etablerer sig, at begrænse antallet af reder i en eksisterende koloni eller at fjerne eksisterende kolonier.
Planen anviser endvidere, at tilladelser (efter vildtskadebekendtgørelsen) som udgangspunkt ikke gives i skarvernes ynglesæson. Ved afvigelser skal risikoen for at regulere ynglende fugle afvejes i forhold til behovet for at beskytte udtrækkende smolt af ørred eller laks.
Det forventes, at de forvaltningsredskaber, der beskrives i planen, vil medføre, at antallet af skarver vil fastholdes på et lavere niveau end, hvis skarvbestanden frit kunne udvikle sig.
Der vil især i områder med intensiv regulering være en forventning om, at indgrebene resulterer i, at et lavere antal skarv end ellers vil opholde sig i disse områder.
Men på baggrund af disse eksempler er reguleringen af skarv stadig meget relevant. Fiskerne over en kam ønsker en kraftig reduktion af skarvbestanden. En bestand som »Fredningsfolkene« stadig ønsker at frede og beskytte, trods store samfundsmæssige omkostninger, i form af mistet indtægter og at fiskeri-erhvervet, med de stigende antal skarv, må se sig lukket pga. manglende fiskebestande.
Men hvad ville ornitologer og fredningsfolk siger, hvis pludselig himlen var uden fugle – hvis de var pist forsvundet, så skulle i høre et ramaskrig herfra. Men at fiskene nu fuldstændigt syntes forsvundet fra vores vandløb, fjorde og kystnære områder, syntes ikke at genere dem synderligt.
Det bør vi få ændret, hellere i går end i dag.
Kilde. Forvaltningsplan for skarv og FiskerForum.dk