I det tværfaglige videnskabelige tidskrift – Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, (PNAS) der siden 1915 har offentliggjort original forskning og videnskabelige anmeldelser har netop udgivet og taget bestik af verdens fiskebestande og hvorledes de forvaltes.
Her fremføres i PNAS rapporten det Europæiske fiskeri, som værende bedst forvaltet i verden.
I undersøgelsen, der repræsenterer 49 procent af de landede fisk i verden mellem 1990 og 2016 afsløredes det, at fiskebestandene i gennemsnit er sunde, hvor intensiv fiskeriforvaltning implementeres.
Samtidig bekræfter undersøgelsen, at man ved at benytte stabile og klare videnskabelige data om fiskeriet, kan vende udviklingen i fiskebestandene, de steder hvor der tidligere har været overfisket. Der er dog stadig uoverensstemmelser mellem forskere om, hvorvidt andre strategier, såsom havbeskyttede områder også bør indgå i fiskeriforvaltningen i et forsøg på yderligere at beskytte fiskebestandene, også er vejen frem.
Tilbageviser de grønne organisationer’s påstand om overfiskeri
Men trods de forskellige syn på fiskeriforvaltningen, så viser og bekræfter rapporten, at det Europæisk fiskeri forvaltes bæredygtigt og at ingen bestande i undersøgelsen overfiskes i Europa.
Dette står i skarp modsætning til de grønne Miljø-organisationer’s påstande om netop et Europæisk overfiskeri. Her kunne man sidste år læse, at Miljøorganisationen Our Fish under overskriften »Danmark er EU’s fjerde største synder i overfiskeri«. Her henviser de til en rapport udgivet af New Economics Foundation (NEF), der i rapporten placerer Danmark på en kedelig fjerdeplads over de EU-lande der bærer det største ansvar for overfiskeri af Europas havområder. Der var her tale om divergerende meninger mellem biologerne og EU Kommissionen om størrelsen af fiskekvoter på fiskearter i det Nordøstlige Atlanterhav, (19,7 procent), mens de stedlige arter blev fisket efter rådgivningen. Men trods en mindre divergens, argumenterer de hårdnakket videre, med ofte fejlagtige og direkte forkerte slutninger og konklusioner, i forsøget på at overvise almindelige dødelige danskere og måske især politikerne om, det stik modsatte. Det kan nu tilbagevises med hvad denne uvildige videnskabelige Universitets-undersøgelse bekræfter, at det Europæiske fiskeri forvaltes bæredygtigt og der netop ikke findes overfiskeri her.
Bekræftelsen af, at fiskeriet i Europa går godt og forvaltes eksemplarisk, betyder også samtidig, at regulering af fiskeriet med kvoter er den mest effektive måde at sikre fiskebestandene for fremtiden.